Ny designer til re do

“[….] det er sindssygt spændende, at re do har udviklet systemer og processer for genanvendelse, der kan bidrage med reelle løsninger til de udfordringer, der findes i tekstilbranchen – så jeg glæder mig sindssygt meget til at komme i gang.” ♻️💚

Byd velkommen til re do’s nye designer Bodil Damgaard Møller ⭐⭐

Bodil har mange års erfaring som selvstændig designer og konceptudvikler og har også været underviser på Det Kongelige Akademis Designskole.

Bodil kommer til at stå i spidsen for re do’s fremtidige kollektioner både b2c og b2b. Hun vil også spille en stor rolle i re do’s overordnede visuelle udtryk og være med til at udvikle brandet som helhed.

Om ansættelsen siger bestyrelsesformand Troels Bjerregaard

– Bodil kommer med en faglig ekspertise, som vil kunne tage re do til nye højder. Særligt hendes blik for funktionalitet og kvalitet er interessant for os, når re do også skal spille en rolle i b2b-markedet. Derudover kommer Bodil med en kæmpe energi og en enorm positivitet, som vi virkelig ser frem til at få glæde af her på Forbindelsesvej 4.

Hovedpersonen selv er også begejstret for at trække i arbejdstøjet

– Jeg glæder mig meget til at komme i gang. Det, der virkelig tiltaler mig, er re do’s cirkulære og bæredygtige tilgang til produktdesign, som også fremover vil være en hjørnesten i alt vi gør. Jeg ser også frem til at arbejde dybdegående med bæredygtige designs af høj kvalitet, i en virksomhed der prioriterer tid til at lave gennemarbejdede produkter. Og sidst men ikke mindst, synes jeg det er sindssygt spændende, at re do har udviklet systemer og processer for genanvendelse, der kan bidrage med reelle løsninger til de udfordringer der findes i tekstilbranchen.

Del denne nyhed

Andre nyheder

Send os en besked

vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål

kontakt os

© Future Impact ApS. Alle rettigheder forbeholdes